Oct.08

Jubi-Land med nye attraktioner

Nordjyske 08. oktober 2015

Jubi-Land med nye attraktioner   Nordjyske.dk

 

 

Jubi-Land med nye attraktioner

Masser af sjov for børn i Messecenter Vesthimmerland i efterårsferien

AARS: Børn med en guldgraver i maven har tirsdag og onsdag i den kommende uge mulighed for at finde spændende skatte i Messecenter Vesthimmerland.

Det sker, når messehallerne – som sædvanligt i skolernes efterårsferie – skifter navn til ”Jubi-Land” og fyldes med hoppeborge og andre forlystelser med appel til områdets børn og unge.

Ligesom de foregående år er det Ranum Teltudlejning, der bidrager med en stor del af attraktionerne.

- Men dertil kommer i år et par spændende nye tiltag, annoncerer projektleder bag ”Jubi-land 2015”, Inge Bjørn.

- Udover at indrette ”guldgraveri” i hal to har vi i år entreret med to ansigtsmalere, der sætter ekstra kulør på børnenes oplevelse. Og for de lidt større børn vil der være åbent til Go-kart Centerets hurtige motorer, oplyser hun.

I ”Jubi-Land” vil børnene også kunne bygge med Lego, ride på heste, lege med små kæledyr eller tegne tegninger. Eller de kan tilbringe en rolig stund i Jubi-Landets ”Filmhule”, hvor der vises tegnefilm.

Inge Bjørn forventer på forhånd ikke, at filmhulen bliver det helt store trækplaster.

- Med med den energi, børnene bruger i hoppeborgene, skal der selvfølgelig også være en mulighed for at tage et lille hvil ind imellem, bemærker hun.

Artikler,Presse

Oct.02

Kimbrerskuet

Kimbrerskuet

Kimbrerskuet med stor aktivitet, mange besøgende og frem for alt mange dyr på skuet.

Vi ville lave lidt sjov med direktøren for Messecenter Vesthimmerland og udfordrede ham til at malke på god gammeldagsmaner. Han fik sin sag for, da han uden at blinke sagde ja.

Events,Video

Sep.30

Messecenter Vesthimmerland udvider med 1200 kvadratmeter

Aars Avis 30. september 2015

MCVH udvidder

.

 

Messecenter Vesthimmerland udvider med 1200 kvadratmeter

Udvidelsen sker dog først i 2017 på grund af travlhed

AARS: Øget aktivitet og et renoveringsbehov fører til en udvidelse af Messecenter Vesthimmerland.

Byrådet har i det netop aftalte budgetforlig afsat 12,25 mio. kroner over to år til udvidelse af hal 2 i Messecenter Vesthimmerland.

- Jeg vil gerne indrømme, at vi lod proppen springe på en flaske champagne, da vi læste budgetforliget igennem, siger direktør Nicolaj Holm, Messecenter Vesthimmerland til Aars Avis.

Endnu er det ikke fastsat, præcist hvordan udvidelsen skal udformes, men der er lavet skitser og beregninger. Ideen er en udvidelse på cirka 1200 kvadratmeter.

- Vi vil inddrage arealer omkring hal 2, og på den måde få mere plads inden døre, siger Nicolaj Holm.

I forvejen er tagkonstruktionen i hal 2 så dårlig, at den har vanskeligt ved at klare en hård vinter. Derfor er en renovering nødvendig.

Nicolaj Holm og bestyrelsen i messecentret har dog valgt at tænke mere langsigtet. De har redegjort for behov og muligheder over for Økonomiudvalget. Redegørelsen har vist, at det giver et bedre samlet resultat at lave en udvidelse samtidig med renoveringen, frem for blot en renovering.

Pengene er først afsat i budget 2017 og 2018, hvilket passer Nicolaj Holm helt fortrinligt.

- Vi har slet ikke tid til at lukke messecentret ned før i sommeren 2017. Vi er fuldt booket frem til da, forklarer han.

Direktøren håber, at byggeriet kan klares på få måneder, så hallerne hurtigt kan blive fyldt med gæster igen.

I forbindelse med byrådets beslutning om en ny hal 2 skal der arbejdes hen imod, at Messecenter Vesthimmerland overtager bygningerne i regi af en selvejende institution. Finansieringen af projektet vil i givet fald ske via en kommunal lånegaranti til finansiering i Kommunekredit.

Artikler,Presse

Aug.18

May.25

Ny ”baby” i Aars ser ud til at blive velskabt

Nordjyske 25. maj 2015

Ny ”baby” i Aars ser ud til at blive velskabt   Nordjyske.dk

 

Ny ”baby” i Aars ser ud til at blive velskabt

Messecenter Vesthimmerland holder barnets dag

AARS: Når den nye baby- og børnemesse ”Barnets Dag” i den kommende weekend løber af stabelen i Messecenter Vesthimmerland, bliver det med udstillere fra hele landet.

Den nye messe har ikke mindst oplevet stor opmærksomhed fra københavnske firmaer, der hellere end gerne tager turen til Vesthimmerland for at vise produkter frem på den nye event.

– Standene blev nærmest flået væk. Og vi har nok en 10-12 udstillere alene med postnummer på Sjælland og København, fortæller projektleder Andy Madsen fra Messecenter Vesthimmerland – ikke uden en vis stolthed.

På baby- og børnemessen i Aars vil de besøgende bl.a. møde kæder og butikker med lagre af barnevogne, tøj, udstyr, tilbehør og andre ting, der bare skal sælges nu, men man vil også kunne finde spændende specialbutikker, som står for lækre og nye designprodukter.

Fra Kokkedal i Nordsjælland kommer eksempelvis det nye iværksætterfirma Goodwood, der har specialiseret sig i at designe børnemøbler i træ, og fra Rørvig får messen besøg af to andre iværksættere: to efterlønnere, der designer og sælger egne barnevogne og andet baby-gear.

Baby- og børnemessen er et nyt tiltag fra Messecenter Vesthimmerland – og for projektlederen selv er det også en slags baby, der skal nurses om.

- Jeg er ny i mit job, og messen er min første event på egen hånd. Så på en måde er babymessen min egen lille baby, fortæller Andy Madsen.

Og babysnak er der i det hele taget meget af for projektlederen disse dage.

– Ja, det rigtigt. Privat skal jeg om få uger være far for første gang, så der snakkes en del babyting både der hjemme og på jobbet disse dage, konstaterer Andy Madsen med et smil.

Messecenter Vesthimmerland støtter generelt Børnecancerfonden – og i forbindelse med ”Barnets Dag”-messen går der 10 kr. til Børnecancerfonden for hver solgt entrébillet.

Events,Artikler,Presse

Apr.30

Stumpemarked i udvidet udgave

Nordjyske 30. april 2015

Stumpemarked i udvidet udgave   Nordjyske.dk

 

Stumpemarked i udvidet udgave

Vesthimmerlandsk eldorado for bil- og motorcykelentusiaster vokser lørdag med endnu små 3000 kvadratmeter

AARS: Er du den lykkelige indehaver af et specialkøretøj på to, tre eller fire hjul – så har du lørdag chancen for at komme gratis til stumpemarked i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Som et helt nyt tiltag i forbindelse med det ellers årligt tilbagevendende arrangement for nørder med hang til hestekræfter tilbyder arrangørerne i denne omgang, at indehavere af specialkøretøjer – kvit og frit – kan udstille i messecenterets hal 3.

Med inddragelsen af hal 3 spreder stumpemarkedet sig nu i alt over cirka 7000 kvadratmeter – mod normalt godt og vel 4000 kvadratmeter.

Dermed bliver der i år endnu bedre plads til motorcykler, knallerter, klassiske biler, specialbiler, stumper, reservedele, bøger, manualer, modelbiler og alt dét, der traditionelt kendetegner stumpemarkedet i det himmerlandske.

Et forventet tilløbsstykke på udstillingen bliver en unik Ford-traktor. Fra ny var den monteret med en fire-cylindret motor, men mange farmere i USA ønskede en V8-motor, og Ford forhandlerne solgte derfor et komplet sæt bestående af en sideventilet Ford V8 motor samt en adapter, der så kunne få motor, gearkasse og transmission til at fungere sammen. Alt sammen 100 pct. originalt, leveret af Ford Motor Company.

Til stede i forbindelse med stumpemarkedet vil også være auktionsfirmaet Campen Auktioner, som via storskærm vil præsentere et helt nyt ”ladefund” bestående af ca. 30 køretøjer.

Interesserede købere kan på udstillingen i Aars hente nærmere informationer om bilerne og motorcyklerne, inden de endeligt bliver bortauktioneret om cirka en måneds tid.

Bag Stumpemarkedet i Aars står en arrangør-trio bestående af Anders Peder Nielsen, Solvej Tang-Petersen og Karsten Nielsen – i samarbejde med Messecenter Vesthimmerland.

Ud over weekendens forårs-stumpemarked er parterne også allerede i fuld gang med planlægningen af et efterårs-stumpemarked 26. september.

————-
Nyhedsindslag fra tv2nord 2. maj 2015:
https://youtu.be/5PI9qnHcwo4

Artikler,Presse

Mar.24

CeBIT-messen

Video sammensat af stemningsbilleder fra inspirationstur til CeBIT-messen, der er verdens største IT- og computermesse. Brugt på sociale medier.

Video

Mar.11

Mar.04

Dyrskuet Agro Nord

På AGRO NORD dyrskuet præsenteres det bedste avlsmateriale indenfor dansk og udenlandsk kvægavl. AGRO NORD er et skue med masser af kvæg og kosnak. Her er bedømmelse af elitekøer og afkomsgrupper af de fire danske malkeracer. Her præsenteres det seneste nye i staldbyggeri, inventar og alt andet indenfor maskiner og tekniske hjælpemidler.

Events,Video

Feb.06

Vintercirkus i messecenter

Nordjyske 06. februar 2015

 

Vintercirkus i messecenter   Nordjyske.dk

 

 

Vintercirkus i messecenter

Elefant, araberheste og internationale artister i manegen i skolernes vinterferie

AARS: Når der dufter af savsmuld i Messecenter Vesthimmerland, handler det som oftest om malkekøer, heste og får i dyst om ærespræmier og rosetter.

Torsdag 19. februar får savsmuldsduften i Aars en helt anden karakter – i form af en indendørs cirkusforestilling.

Bag ”Vinter Cirkus”-besøget står Isabelle Enoch fra Cirkus Dannebrog.

Det er hende, der har sammensat programmet og fungerer som sprechstallmeister i forbindelse med forestillingen, og med sig i manegen har hun diverse internationale kunstnere og artister – samt en række spændende og eksotiske dyr.

Publikum vil bl. a. kunne opleve domptøren Bernhard Kaselowsky, den spansk/engelsk klovneduo ”The Salvin’s”, dristige akrobater, dygtige araberheste og den berømte elefant Ramboline, kendt fra både film og TV.

Forestillingen byder også på håndstand i en helt ny dimension og den indiske cirkusprins, David Hammerberg, der næsten ophæver tyngdekraften i sit artistnummer. Og – ikke at forglemme: en ægte cirkusprinsesse i skikkelse af Josefine Casselly.

Artikler,Presse